14 dage i skønne Andalusien
Sydspanien har længe stået på vores ønskeliste, og valget faldt på 14 dage i Sevilla på et hotel med swimmingpool.
Vi fløj fra Hamborg, som vi har gjort mange gange før. Vi fløj med Ryan Air, og havde købt ekstra håndbagage, hvilket er rigtigt rart.
Flyveturen tog ca 3 timer. I lufthavnen i Sevilla fandt vi en taxi, der kørte os til hotellet. Alle taxaer kører med taxameter. Vi gav 30 € for turen fra lufthavnen til vores hotel, Silken Al-Andalus Palace.
Der er varmt i Sydspanien, så swimmingpoolen blev taget i brug med det samme. Nogle kalder Sevilla Europas Stegepande – og ja – det var da også varmt i juli måned, men vi planlagde vores dage efter det; tidligt op – sigthseeing – frokost – pool og afslapning – aftensmad. Så det var bare en perfekt storby/swimmingpool kombination.
Hvis du flyver fra Hamborg:
Husk at bestille parkering i god tid, så du er sikker på at få en parkeringsplads. Du kan læse mere på lufthavnens hjemmeside.
Afgang fra Danmark
Tyrefægterarenaen
Har man ikke billetter til en tyrefægtning, kan man alligevel opleve den smukke arena på en guidet tur. Her er et museum, hvor man kan høre om tyrefægtningens historie og se staldene og opleve at stå midt i den smukke arena. Det var en rigtig spændende oplevelse.
Alhambra
Når vi nu var i Sydspanien, ville vi gerne opleve Alhambra i Granada. Vi lejede en bil via hotellet. Køreturen gik rigtigt godt – det er fint at køre i Spanien. Det var ret nemt st finde til Alhambra, og der var masser af parkeringspladser. Vi havde booket en guide i Alhambra fra firmaet City Expert. Han hed Edvardo, og han var en virkelig god guide, med fokus på de skønne detaljer, der er på Alhambra.
Hotellet
Silken Al-Andalus
Steder vi har spist:
plato plato: lækre tapas. Hyggelig atmosfære indenfor. Vi var her til frokost. Tapas koster fra 3 euro.
Al Wadi Restaurant: virkelig lækker marrokansk mad. Vi delte et par retter fra menukortet.
La cata Ciega: https://www.facebook.com/lacataciega/
Dona Clara – nær vores hotel: http://www.dclara.com
El 3 de Oro: http://www.el3deoro.com
Bistro Los Tulipanes: https://www.facebook.com/Bistro-Los-Tulipanes-403392453530592/
Brunilda: der var kø ved indgangen. Lækkert mad. https://www.foodyt.com/la-brunilda/?lang=en
Abaceria del Postigo: virkelig lækker tapas. Vi lod ejeren bestemme hvad vi skulle smage. Det var virkelig lækkert. https://www.facebook.com/abaceriadelpostigo/